Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Knuden - Elevrådet på Dalgasskolen

Knuden – Dalgasskolens elevråd

Knuden er Dalgasskolens elevråd og består af engagerede elever fra 3.-6. årgang, som er demokratisk valgt af deres klassekammerater. Elevrådet består derfor af op til 16 elever og har tilknyttet en voksen, der hjælper med at koordinere møder og følge op på arbejdet.

Knuden er elevernes fælles stemme på skolen. Her får eleverne mulighed for via klassens repræsentant, at komme med idéer, ønsker og forslag til, hvordan vi sammen kan gøre skoledagen og især pauserne endnu bedre. Elevrådet mødes cirka én gang om måneden, hvor repræsentanterne drøfter emner fra klasserne og arbejder for at bringe elevernes perspektiver videre til skolens voksne. Det kan eksempelvis handle om skolens hverdag, regler, aktiviteter og fællesskab.

Knuden har også en repræsentant i skolebestyrelsen, så elevernes stemmer bliver hørt i skolens overordnede arbejde.

Fællesskab og fest

En af årets store begivenheder er den traditionsrige Knudefest for eleverne på 4., 5. og 6. årgang. Her står Knuden for planlægningen af en festlig aften med fest, sjove aktiviteter og masser af fællesskab. Elevrådets medlemmer tager ansvar for både planlægning og afholdelse af festen.

Gennem arbejdet i Knuden får eleverne mulighed for at udvikle deres idéer, tage ansvar, samarbejde og få indflydelse på skolens hverdag. Samtidig er Knuden med til at styrke fællesskabet og skabe gode oplevelser på tværs af årgangene.

I Knuden gør elevernes idéer en forskel!